Batterier
Der findes snart mange forskellige slags batterier på markedet, hver type har sine fordele og ulemper. For alle el-køretøjer, er batterierne den vigtigste del, der væsentligt afgør rækkevidde og hastighed.
De mest anvendte batterier i køretøjer er blybatterier, Litium-Ion, Litium-Polymer og Litium Ferro Phosphate. Batteri typer som NiCd og NiMH bruges normalt i mange slags værktøj og opladelige apparater, men er ikke så udbredt i køretøjer. Lav vægt samt høj ydelse er det vigtigste i køretøjer, hvor batterierne netop er så store. Vores største batteri er på 48 Volt 80 Ampere til den kraftigste scooter.
Her er en kort gennemgang af de forskellige batteriers egenskaber og fordele / ulemper.
Generelt for batterierne
”Hukommelses effekt” eller ”dovne batterier”
En effekt der stort set kun forekommer ved NiCd eller NiMH batterier. Hvis man kun aflader batteriet en smule, inden man oplader det, så vil batteriet ”huske” den mindre effekt og med tiden ikke være i stand til at yde fuld effekt. For den type batterier er det vigtigt at aflade dem ordentligt, inden man oplader. NiCd eller NiMH batterier bruges ikke i vores køretøjer, derfor kan batterierne sagtens oplades, også selv om de ikke er afladet mere end 20-30%.
Alder
Alle batterier mister effekt med tiden, også selv om de ikke bruges. Når der tales om antal opladninger for et batteri, menes der at batteriet aflades helt (så meget som den enkelte type kan) og oplades helt igen. Er der opgivet 500 opladninger, betyder det at efter 500 opladninger, vil batteriet have 80% af den oprindelige kapacitet, batteriet behøver altså ikke nødvendigvis skiftes, man har bare lidt mindre rækkevidde.
Opladning / afladning.
Batteriets levetid kan væsentligt forlænges ved forsigtig opladning og afladning. Man taler om en C-rating ved op-afladning. Et batteri på 20Ah der har en C-rating på 5C kan aflades med 100 Ampere.
Batteriet kan have en peak C-rating på 10C, hvilket betyder at det kan levere 200 Ampere i en kort periode, f.ex. 5 sekunder. Til alle vores scootere og cykler, medfølger der en intelligent lader, der giver den mest optimale opladning af batteriet. Opladningen skal man altså ikke tænke på, bare huske at sætte den til at lade, evt. om natten.
Batteri typer
Bly batterier (PbA) er den normale type som vi kender fra startbatterier i biler og motorcykler. Batteriets største fordel, er den lave pris. Batteriet blev opfundet i 1859 og er derfor den ældste og mest udbredte type batteri til dato. Det er masseproduceret og optimeret, så omkostningerne er lave ved fremstillingen. Ulemperne er forholdsvis kort levetid og en høj vægt, i forhold til ydelsen. Man taler om ydelsen i Watt/timer i forhold til vægt. Ved bly batterier falder spændingen, efterhånden som batteriet aflades, derved falder effektiviteten også når batteriet aflades.
De batterier der anvendes i el-scootere, er meget forskellige fra startbatterierne til en bil. Startbatterier er designet til at levere en kraftig strøm i kort tid, typisk over 200 Ampere. Startbatterierne kan til gengæld ikke holde til at blive helt afladet, uden at miste væsentlig ydelse. Batterierne på scooterne kan klare en mindre spids belastning, men kan til gengæld aflades mere end et start batteri
Batteriet har altid bedst af at blive ladet op, også selv om man ikke har afladet batteriet mere end 30%. Batteriets levetid afhænger i høj grad af ladning og afladning.
Batteriet kan aflades ned til 20% af max. Hvis batteriet ikke bruges i længere tid, skal man oplade det 1 gang om måneden, for at undgå at det bliver afladet over længere tid.
Litium Ion (Li-Ion) batterierne bruges i el-cyklerne. Batterierne er noget dyrere end bly batterierne, men har til gengæld længere levetid. Batteriet kan laves i alle udformninger og kan derfor nemt passe ind i en elektrisk cykel. Batteriet er samtidig let og vejer typisk 2-3 gange mindre end et tilsvarende blybatteri. Batteriet er følsomt over for varme og skal normalt opbevares ved max 25 grader. Ved højere temperaturer, begynder en afladning og batteriets levetid nedsættes.
Batterierne må ikke overlades eller lades helt ned. I batterierne er der normalt indbygget et lille kredsløb, der sørger for at batteriet ikke bliver afladet helt og heller ikke kan over lades. Ved Li-Ion batterier, er det vigtigt at man benytter den lader der hører med til batteriet, man skal altså ikke begynde at bruge en anden slags lader, som f.ex. er beregnet til bly batterier, det kan beskadige batteriet og der kan være fare for eksplosion.
Litium Ferro Phosphate (LiFeP04 eller LFP)
Den nyeste teknologi på markedet inden for elektriske køretøjer og stadig I den dyre ende. Batteriet udmærker sig ved en meget lang livstid på over 2000 opladninger. Aflades batteriet ikke med mere end 70% vil man kunne komme over 5000 opladninger, stadig uden væsentlig ændring i batteriets egenskaber. Styrken ved denne type batteri er samtidig dets evne til at yde fuld kraft i hele afladningen. Spændingen på batteriet forbliver stort set konstant under hele afladningen og derfor er strømmen også den samme ved ens belastning. Selv om batteriet er næsten afladet, vil det afgive den samme mængde energi, som hvis det var fuldt opladet.
Batteriet er samtidig meget let i forhold til ydelsen, op til 3 gange lettere end et tilsvarende blybatteri.
Modsat et blybatteri, der kan aflade sig selv når det ikke bliver brugt i længere tid, vil LiFeP04 batteriet ikke aflades mærkbart. Hvor blybatteriet kan miste 20% pga indre modstand, vil LiFeP04 batteriet kun miste 2% af sin ladning.
Denne type batteri vil vi se mere i fremtiden, efterhånden som prisen også kommer ned. Batteriet er samtidig et meget sikkert batteri og er upåvirket af temperatur og klarer sig fint under hårde betingelser.